Skip to main content

Café - nyd en pause i kupeen

I vores hyggelige café i starten af museet sælges kaffe, te, læskedrikke, is og Modelbane Europas helt unikke ”Svellekage”. Caféen er indrettet som en kupé fra et MR-tog. Man er velkommen til at spise sin medbragte mad i cafeområdet,  blot man køber drikkevarerne i caféen.

De fleste familier bruger nemt 3-4 timer på vores museum og man bliver sulten af alle de oplevelser. Så tag en pause i cafeområdet, nyd en medbragt madpakke, en is eller en kage og gå så igen på oplevelse i togenes verden

Togbutik

I vores butik ved indgangen, kan du købe lidt forskelligt modeltog. Vi har et udvalg af PIKO startsæt, skinner, sporskifter, vogne og huse i byggesæt samt et lille udvalg af Märklin startsæt og specialvogne. Desuden forskellige tilbud på modeljernbanetilbehør, kataloger og DVD’er.

Som noget helt særligt fremstiller vi selv træer og buske til brug på modelbaner. Disse kan også købet i butikken.  

Tag et kig i butikken, når du besøger os. Måske bliver du inspireret til selv at bygge din egen bane eller udvide en allerede eksisterende bane derhjemme.