VT 98

Skinneomnibus fra 1955 med en topfart på 90 km/t, kunne til tider ses med en godsvogn på slæb.
De enmotorende VT 95 viste sig hurtigt for svag på strækninger med stigninger. Derfor byggede man i 1953 tre af dem om med to motorer og betegnede dem VT 98.9. For at yderligere kunne rationalisere driften på sidebanerne, satte man normale puffere og koblinger på skinnebusserne, så de kunne medtage godsvogne. Serieleveringen af VT 98 begyndte i 1958 og man udstyrede dem ud over puffer og koblinger også med mulighed for mertraktion. Det blev til 329 motoriserede skinnebusser, 320 bivogne og 310 styrvogne. Med styrevognene var man ude over problematikken fra VT 95, der skulle lave omløb ved endestationer.
I 1961/62 blev der bygget 6 skinnebusser til tandstangsstrækningen Reutlingen – Scheklingen. Den havde en 50 mm kortere akselafstand og selvfølgelig tandhjul. Herudover blev de udstyret med smøring til tandhjul/tandstand og en klinkenband klodsbremse. I 1965 blev yderligere 2 tandstangsskinnebusser bygget til strækningen mellem Passau og Wegschied. Fra 19868 kom VT 98 til at hedde 798 og VT 97.9 til at hedde 797. Efter indstilling af driften på tandstangsbanen Reutlingen – Scheklingen fir 797 fjernet tandstangsanlægget og omlitreret til 797.5 og kom derefter i normal tjeneste. Omkrig 1980 begyndte det at tynde ud i de nu over 25 år gamle skinnebusser. Nedlægning af strækninger og overgang til lokomotivtrukne tog gjorde at mange blev udtaget af tjeneste. 47 enheder blev i 1989 ombygget til at kunne betjenes af en person og kom til at hedde 796. I maj 2000 var det endeligt slut for VT 98/798, men der er masser af skinnebusser bevaret af diverse museumsbaner. Vil man se billeder af skinnebusser er det en god i de at kigge forbi www.roter-brummer.de/.
Vi har på modelbanen et sæt VT 98, med både styrevogn og bivogn. Vi havde tidligere en ældre Flesichmann model (se lille billede på forrige side), den er nu udrangeret efter mange års tro tjeneste, da den ikke længere lever op til tidens standard.