VT 70 / VT 135

Motorvogn oprindeligt fra 1933. Kørt både hos DR og DB.
En lille dieselmotorvogn (VT = Verbrennungs Triebvagen) til sidebanekørsel. De første modeller af type VT135 blev bygget i 1933 og senere raffineret til den model vi har her i 1938.
Skinnebussen er udstyret med en 6 cylindret MAN dieselmotor der yder 150 hestekræfter ved 1500 omdrejninger, trækkraften blev modsat mange andre maskiner, mekanisk overført til hjulene. Dette gav en topfart på ca. 75 kilometer i timen.
Udseendet var for den tid meget glat med sine udvendige stålplader. Maskinanlægget ligger under gulvet på sin egen ramme, der er ophængt direkte på hjulakslerne. Skinnebussen havde var 12,28 meter lang og havde plads til 38 siddende passagerer.
Anden verdenskrig reducerede noget i bestanden, i Tjekkoslovakiet efterlod man en række maskiner der kom i deres tjeneste som M 140.3 frem til 1960’erne. Efter krigen kom 10 skinnebusser til DR hvor de kørte frem til slutningen af 1970’erne, her blev en (VT 135 110, efter 1970 omlitreret til 186 258) lavet til tjenestemotorvogn hos rigsbanedirektionen i Halle, hvor den stadig er i dag. Hos DB kom 32 skinnebusser i tjeneste, der blev udrangeret frem til 1967, hvorefter 6 sæt blev sat til salg. De 2 sidste kørte frem til 1978 hos Regentalbahn og i dag er den ene i drift som museumstog, den anden står på jernbanemuseet i Darmstadt-Kranichstein.
Maskinerne har sidst kørt i de to farvesammensætninger som vi har her på anlægget. DB kørte med den røde farve og DR med tofarvet rød/beige.