V 240

MaK’s type DE 1024 blev bygget i 3 eksemplarer i 1990 for egen regning. Typen var det kraftigste enkeltmotorede diesellokomotiv bygget i Tyskland, da det blev bygget, med en effekt på 2650 kW og en maksimalhastighed på 160 km/t. Starttrækkraften er 400 kN, akselrækkefølgen Co’ Co’, vægt 123,8 t., længde over puffer 20960 mm. og de er udstyret med en 12-cylindret MaK-Dieselmotor type 12M282.

Lokomotiverne har ligesom DSB’s litra ME 3-fasede vekselstrømsgeneratorer og asynkrone banemotorer. Al elektronisk udrustning er leveret af ABB. Der er tale om et universallokomotiv som kan anvendes både til hurtige person- såvel som godstog.

MaK havde håbet på at sælge en større serie af lokomotivet til Deutsche Bundesbahn til anvendelse på de ikke elektrificerede strækninger i Nordtyskland, og lokomotiverne blev prøvekørt i en årrække som litra 240 001-003 ved DB, men sammenlægningen af de to tyske statsbaner og et generelt fald i trafikmængden i det tidligere østtyskland gjorde at man fik en mængde kraftige russisk-byggede “Ludmilla”, DR BR 132, nu DB BR 232 “til overs” til anvendelse her i stedet. Tillige valgte man at elektrificere de vigtigste strækninger i Slesvig-Holsten: Banerne fra Hamburg til Kiel, Flensburg og Lübeck.

Lokomotiverne blev aldrig overtaget af Deutsche Bahn AG (som de tyske baner som bekendt var blevet til i mellemtiden), men blev senere solgt til industribanen “Häfen und Güterverkehr Köln AG” (HGK) hvor de blev malet om i en dybrød farve med to hvide pileformer på siden. Ved HGK har de numrene DE 11-13 og brugtes i længere tid til, i samarbejde med det Hollandske selskab ShortLines, at trække daglige godstog mellem Rotterdam og Köln. Denne trafik er siden 2003 overtaget af lokomotiver af typen JT 42 CWR (Class 66), så de 3 DE1024 er igen i drift i området omkring Køln.

Kassler Adtranz Werke indgik i slutningen af 1998 en aftale med HGK om modernisering af deres 16 MaK byggede lokomotiver. Frem til år 2006 skal hvert år to lokomotiver have nye moderne MTU motorer og et hovedeftersyn, for at det ikke skal belaste driften har Adtranz stillet et lokomotiv til rådighed for HGK i alle 8 år.

Men tiden har åbenbart været hård ved maskinerne. De har været ramt af band flere gangen og allerede i september 2005 blev DE 12 taget ud af drift efter en brand i den ene førerkabine. Samme skæbne led DE 11 i april 2008 og begge blev stillet til side hos HGK som reservedele til DE 13.

Efterfølgende er DE12 i 2009 solgt til Voith Turbo Lokomotivtechnik, der har ombygget den til et hybridlokomotiv som kan køre både på diesel og el. Den er blevet blå, har fået en strømaftager på taget i den ene ende og bærer et tydeligt “CREAM” logo ud fra det EU udviklingsprojekt der har været grundlag for ombygningen. Voith Turbo Lokomotivtechnik holder til i Kiel på sydsiden af Kielerkanalen. 4,5 km længere mod nordøst ligger Vossloh Locomotives, hvor alle DE 1024 oprindeligt blev bygget.

Ved DB var de tre lokomotiver døbt som følger:

240 001-8 “Kiel”

240 002-6 “Westerland”

240 003-4 “Hamburg”

Vi har her på anlægget Hobbytrades model af 240 002-6.

MaK, der efterfølgende blev en del af Siemens, solgte også et antal til NSB, hvor de er benævnt Di6. I disse maskiner er den elektriske del bygget af Siemens og der blev stillet andre krav til vægten af maskinerne. Dette var dog ikke den store succes og nordmændene har nu returneret alle maskiner til Siemens. Lokomotiverne har været i Danmark hvor de blev renoveret inden de blev en del af Siemens lokpool (udlejningslokomotiver) som ME 26. Senere har Nord-Ostsee-Bahn (NOB) lejet alle 12 maskiner til brug fra trafikken i det nordtyske, fået dem ombygget til 160 km/t og de hedder nu DE 2700.

MaK er ikke længere del af Siemens. Lokfabriken SFT er fra 1.oktober 1998 solgt til Vossloh og kom der til at hedde VSFT (VosslohSchienenFahrzeugTechnik) og siden 2003 har fabrikken i Kiel heddet Vossloh Locomotives.