V 232

Det største diesellokomotiv på de tyske baner i 60’erne
I 1956 begyndte Henschel konstruktionen af et moderne 6 akslet lokomotiv til den tungeste gods og passagertjeneste. Færdiggørelsen af denne maskine skete i 1962 hvor det blev sat i tjeneste som det største (23 meter langt) og stærkeste diesellokomotiv nogen sinde. De 2 16 cylindrede motorer ydede hver 1900 HK, som blev overført hydraulisk til hjulene, dette gav maskinen en topfart på 160 km/t. og ved en prøvekørsel var man oppe på over 180 km/t.
Dette lokomotiv dannede senere grundlaget for hele serien V21X både i udseende og opbygning. På trods af gode erfaringer med dette lokomotiv forblev det en ener i den tyske maskinpark, da man hellere ville satse på 4 akslede maskiner i stedet for.
I 1975 kom lokomotivet tilbage til Henschel som renoverede det og året efter solgte det til Hersfelder Kreisbahn. Det kom i 1989 til Teutoburger Wald Eisenbahn og i 1994 videre til Italien. Bahngesellschaft Waldhof (BGW) i Mannheim købte ved årsskiftet 1998/1999 lokomotivet så det igen kom tilbage til Tyskland. De skulle bruge den til godstransport på DB’s net rundt i landet og dermed i skarp konkurrence med DB Cargo.
Siden år 2000 har lokomotivet været ejet at et firma ved navn Wiebe. De renoverer spor hovedsageligt på det tyske marked. Her er lokomotiver blevet malet gult, som alle andre skinnetjenestefartøjer, men har fået sin oprindelige betegnelse tilbage. I dag hedder lokomotivet V 320 001. Som skinnefartøj, har V 320 001 været i Danmark i år 2001, hvor den trak skinnerenoveringstoget der istandsatte strækningen Vojens – Vamdrup.
Vi har en rullende model af V 232 001 i den originale bemaling fra 1968, dog ikke i driftsklar tilstand.