V 200

I 1953 kunne man for første gang se en helt ny serie lokomotiver til den tunge strækningstjeneste. Efter at have samlet erfaringer fra V 80, VT 08 og VT 12 byggede man en helt ny maskine med 2 motorer og med førerhus i hver ende. Forserien på 5 lokomotiver havde 2 tolvcylindrede motorer på hver 1000 HK, monteret med hydraulisk kraftoverførsel ud til hver sin motorbogie. På motorbogierne var der som noget nyt indvendige lejer, det gav bogien et moderat anderledes udseende en andre, hvor lejerne var monteret udvendigt i bogiesiderne.

Efter prøvetiden med forserien, der forløb uden nævneværdige problemer, stod det klart at disse maskiner, med en let forøget motorkraft, kunne klare den mellemtunge stræknings-tjeneste både med gods og passagerer.

Lokomotiverne blev udstyret med lyddæmpede førerhuse og med dampkedlen til vognopvamning i midten mellem de to motorer på hver 1100 HK. I valget af motorer havde man 3 leverandører: Maybach, MAN og Daimler-Benz som man vekslede imellem.

Atlas MaK leverede 31 maskiner af denne type fra 1956 og Krauss-Maffei leverede de resterende 50 maskiner fra 1958 og fremefter.

I starten af 1960’erne blev der dog igen brug for mere motorkraft og man besluttede at bygge en stærkere udgave af V 200, kaldet V200.1. Det var Krauss-Maffei der fik opgaven og de byggede 50 maskiner med 2 motorer på hver 1350 HK, dog stadig med den samme tophastighed på 140 km/t. Mervægten fra de tungere motorer blev opvejet af det lettere Hagenuk dampkedelanlæg og af brændstoftanke af lette materialer.

Efter de sidste V 200 var blevet bygget satsede man mere på enmotorede lokomotiver da de var nemmere at servicere og to motor driften var forbundet med mindre problemer.

V 200 gjorde lang og trofast tjeneste for DB og i slutningen af 1960’erne fik de deres nye betegnelse BR 220. Andre baneforvaltninger fik også leveret maskiner svarende til V 200 og den 3000 HK stærke V 300. I sommeren 1981 var der ni styk BR 220 i drift på de jyske og fynske jernbanestrækninger. Den sidste planmæssige kørsel med V 200 skete i 1991 og de fleste lokomotiver blev derefter ophugget eller solgt til anden side, heraf 20 til Grækenland. Som en lille kuriositet kan det nævnes at nogle af motorerne i dag står som nødstrømsanlæg i lufthavnen i Bremen.

Et af de udrangerede lokomotiver (V200 053) tilhører i dag Elbe-Weser Verkehrsbetriebe (EVB) og kører regelmæssigt containertog mellem Bremehaven og Hamborg. Dette lokomotiv gennemgik en renovering og fik ny motor i foråret 2000 hos Gmeinder.

4. juni 2002 kom de tyve V200.1 retur fra Grækenland. Prignitzer Eisenbahn (PEG) har købt alle lokomotiver af de græske statsbaner (OSE). Her var de alle taget ud af drift og var i dårlig stand, et af lokomotiverne lider efter en kraftig brandskade. PEG regner med at kunne få samlet ti komplette V200.1, hvis store motorer egner sig til drift på rapsolie. De ender med en cirka pris på hvert lokomotiv på 500.000 €. Et lignende nybygget lokomotiv koster 2.500.000 € per styk og i omegnen af 25.000 € per måned at leje.

Vi har to modeller af V 200, der begge er yderst kraftige maskiner med kapacitet til at trække de tungeste vognsæt på banen. De er litreret som i årene efter leveringen, med påskriften Deutsche Bundesbahn på begge sider og uden logo.