V 132 / BR 232

 V 132 / BR 232
 Videreudviklingen af type V 130.
V 132 / BR 232
Videreudviklingen af type V 130.

Efter de gode erfaringer med V 130, begyndte man i 1973 en videreudvikling af denne maskintype. Det blev i første omgang til V 131 der er en ren godstogsmaskine. Senere kom så V 132, der blev bygget på en ny bæreramme, der egentligt var den gamle type der var blevet gennemgået og forbedret, så der igen var plads til et elektrisk togopvarmningsanlæg.

Motormæssigt var der ingen forandringer, det var stadigt den gamle Kolomna motor med 3000 HK der drev generatoren, der igen leverede strøm til banemotorerne. Dog var maksimumhastigheden denne gang kun 120 km/t.

Som persontogslokomotiv var der ikke den store fremtid for en maskine der ikke kunne køre mere end 120 km/t. så det blev godsdriften der kom til at præge de mange V 132’s levetid, specielt efter sammenlægningen af de to tysklande og den store udbredelse af elektrificering. Ved sammenlægningen af de to landes baneforvaltninger skiftede V 132 betegnelse til type 232 – tilnavnet “Ludmilla” hænger dog stadigvæk ved.

De godsmængden faldt blev der mange maskiner i overskud, disse blev så ombygget til 140 km/t drift, hovedsageligt ved hjælp af bogies fra den nu udrangerede type 130. De ombyggede lokomotiver fik betegnelsen BR 234.

Mange maskiner er senere blevet remotoriseret, det drejer sig hovedsageligt om type 234 og den nyeste type 233, der er en godsversion af type 234, altså med en maksimumhastighed på 140 km/t. I Cottbus er der frem til 2004 blevet ombygget 64 stk BR 232 til BR 233 som dermed er blevet remooriseret med nye Kolomna dieselmotorer der har lavere forbrug, lavere emission og støjer mindre

Nogle af de tiloversblevne lokomotiver er kommet til andre togselskaber og er malet i andre farver.

Vi har i dag 4 modeller af BR 232. Den første er malet i de gamle østtyske farver (mørkerød med hvid stribe), men litreret som BR 232, altså er den fra tiden lige efter sammenlægningen i 1989. Nummer to er malet og litreret som 232 209-7 der tilhører DB cargo (se billede). Nummer tre er malet i DB’s trafikrøde farve med med DB logo og litrering, som lige efter sammenslutningen, hvor den blev brugt til en del forskellig persontogskørsel. Nummer fire er en BR 234 i en meget usædvanlig farvesammensætning, nemlig grøn og turkis, hvilket er nærtrafikfarverne, som den blev om malet til, da den fik monteret vendetogsstyring.