V 120

V 120  Russisk bygget godstogslokomotiv - også kendt som Taigatrommel.
V 120
Russisk bygget godstogslokomotiv – også kendt som Taigatrommel.

Da man i Østtyskland i følge “aftale” under Rats für gegenseitige Wirtschaftshilfe (RGW) ikke måtte bygge lokomotiver med mere end 2000 HK, måtte man ud i andre østbloklande for at købe sådanne lokomotiver. Det passede jo heldigvis med at Lokomotivfabrikken i Woroschilowgrad i forvejen havde lokomotiver i den størrelse klar. Her var det kendt som M62 og allerede idriftsat i både Sovjetunionen og flere andre østbloklande. I alt byggede fabrikken over 7100 lokomotiver af denne type i årene 1965 til 1980, heraf kom der 378 lokomotiver til Østtyskland, hvor de ved ankomsten i 1966 fik typebetegnelsen V 200, men hurtigt skiftede nummer til type 120 ved nummeromlægningen i slut 60’erne.

En 14 cylinderet 2-takts dieselmotor med 2 turboladere og en roots kompressor var hovedkomponenten i lokomotivet. Roots kompressoren bruges kun som skylleuftpumpe ved opstart og giver et overtryk på 0,2 bar, når først motoren er i gang, overtager turboladerne og giver et overtryk på 1,2 bar. En 2-takstdieselmotor kræver overtryk i indsugningen, det kan man læse mere om her. Tomgangshastighed er 400 omdrejninger i minuttet og fuld effekt ved maksimalt omdrejningstal på 750 omdrejninger i minuttet. Ved de 750 omdrejninger kunne motoren afgive 2000 HK over i jævnstrømsgeneratoren, som fødede de 3 motorer i hver bogie. En vellykket konstruktion der gik igen i en forstærket udgave i V 130 og dens efterfølgere. Noget ret specielt er de mekanisk drevne ventilatorer der er koblet direkte til dieselmotoren over kardanaksler. Det 17,55 meter lange lokomotiv vejer 115,1 tons og har plads til 3900 liter brændstof. Da lokomotiverne var bygget til godstog var der ingen togopvarmningsanlæg i, dette hindrede dog ikke V 200 i at køre med persontog i sommertiden, dog med maksimalt 100 km/t hvilket er lokomotivets tophastighed.

Da de første 177 lokomotiver blev leveret uden lyddæmpere, fik lokomotiverne tilnavnet “Taigatrommel” (Taigatromme), “Wumme” (Buldreren) eller “Stalins sidste hævn”. Den forfærdelige larm fik RAW Meinigen dog gjort kål på ved at montere lyddæmpere på lokomotiverne.

Lokomotiverne tjente i mange år trofast DR og ved sammenlægningen i 1992 med DB blev de sidste lokomotiver omlitreret til type 220 (en betegnelse der tidligere havde været i brug for den udrangerede V 200 fra DB). Det varede dog kort, for allerede i 1995 udrangerede DB de sidste lokomotiver og har nu kun 7 tilbage rent musealt. En del lokomotiver er dog solgt til privatbaner rundt om i Tyskland og resten af det gamle Østeuropa, der er sågar kommet lokomotiver fra andre tidligere østbloklande til privatbaner i Tyskland.

Vi har på banen en yderst velkørende model af V 120 produceret af Gützold