“Tatzlagerantrieb”
Læser man om tyske lokomotiver kommer der ofte ordet “tatzlagerantrieb” op. Tatze betyder i følge min gamle Gyldendals ordbog en lab, eller en pote, hvilket ikke har meget med tog at gøre. Derfor denne artikel.
De første elektriske lokomotiver var udstyret med store motorer der via en eller anden form for trækstænger eller avancerede tandhjulskonstruktioner overførte de roterende kræfter fra den store motor og ud til hjulene.
Eksempler herpå er E 71, E 52 og E 91. Ulempen ved trækstænger er at man får en stor masse der bevæger sig op og ned, og det slider på materiel og skinner. Da man i tiden op til anden verdenskrig blev bedre til at lave mere kompakte motorer med høj ydelse, begyndte man også et lede efter en metode, hvor man kunne bruge en mindre motor til hver aksel på lokomotivet.
Fordelen ved en motor på hver aksel er at man bedre kan styre effektoverførslen til hver aksel og man har mulighed for at fjerne en del af vægten fra hjulene. Første store række tyske lokomotiver, hvor denne form for motorer og ophæng blev brugt var de såkaldte “krigsellokomotiver” af typen E44 og E94. Væk var behovet for ekstra løbeaksler for at få et lavt nok akseltryk og alle hjul kunne dermed bruges til fremdrift.
Motoren er placeret mellem hjulaksel og bogieramme. Den ene side af motoren hviler på lejer der omslutter hjulakslen, den anden side hænger fjedrende ophængt over til rammen på bogie. Hermed bærer fjedrene en del af vægten af motoren og der er mindre uaffjedret vægt, hvilket er med til at mindske slid på skinner.
Herunder ses princippet i tatzlagerantrieb Det lysegrønne er selve banemotoren. Det røde, tandhjulet på enden af motoren og det mørkegrønne det store tandhjul der sidder fast på hjulakslen. Det blå er bogierammen.
Efter succesen med E44 og E94 kom dette system til at danne standard for ellokomotiver i Tyskland gennem mange år. Selv nye lokomotiver i dag konstrueres med motorer ophængt på denne måde. Det er velegnet til hastigheder op til 140 km/t. Kommer man op i højere hastigheder er det vigtigt med endnu mindre uaffjedret vægt, det findes der andre transmissionsmetoder til.
Tatzlagerantrieb er ikke kun til ellokomotiver, men også brugt på dieselelektriske lokomotiver, samt motorvogne.
Fagfolk i Danmark der arbejder med lokomotiver med denne konstruktion betegner det som “en bogie med næseophængte banemotorer”.
