T3 / BR 89

Meget tidligt universallokomotiv, oprindeligt bygget til de Preussiske statsjernbaner.
Blandt de populæreste lokomotivrækker hører utvivlsomt den Preussiske T3. Alene de Preussiske stastjernbaner aftog, fra 1881 til 1910, 1369 af disse lokomotiver og der gik over 100 til andre statsejede og private jernbaner.
Efter 1905 overgik de flere og flere af de preussiske lokomotiver til rangertjeneste. Dette var hovedsageligt på grund af de kun knapt 300 hk som lokomotivet kunne yde, det var ikke længere nok til strækningstjeneste. Der var dog stadig brug for det knapt 8,6 meter lange, 36 tons tunge lokomotiv der havde en topfart på 40 km/t. DRG overtog ihvertfald 511 fra de preussiske jernbaner, 10 fra Bremer havnebanen, 11 fra Braunschweigiske landsjernbaner og 40 fra Mecklenburg. De omlitrerede dem fra T3 til BR 8970-75 og under anden verdenskrig blev der indlemmet endnu flere lokomotiver fra forskellige privatbaner.
Efter krigen blev der delt næsten ligeligt ud til de to togselskaber. DB udrangerede sin sidste maskine i 1961, der blev dog en tilbage på reparationsværkstedet i Schwerte i tiden derefter. Hos DR var der i 1968 stadig maskiner i drift i 1968, hovedsageligt som fabrikslokomotiver. Der er stadig et par maskiner tilbage i dag, dog kun til museumskørsel.
Vi har en enkelt model af BR 89 7462, den er en af de maskiner der blev overtaget fra de Preussiske statsjernbaner. Den er litreret som i tiden hos DRG.