ICE 410

Hele historien bag alle ICE tog starter tilbage i ca. 1970. Her lavede DB, sammen med de vesttyske jernbane fabrikanter og ministeriet for udvikling og teknologi, et projekt om højhastighedstog.

Det første egentlige højhastighedstog blev indsat i 1973. Det var et elektrisk togsæt med træk på alle aksler og en tophastighed på 200 km/t. Der blev bygget tre af disse togsæt, der oprindelig var lavet med aktiv krængnigsundervogn. De blev taget ud af drift i 1993, efter at de i mange år havde kørt som “Lufthansa Express”.

Det blev ikke rigtigt til mere før franskmændene i 1981 demonstrerede, med deres TGV togsæt, hvor succesfuldt højhastighedstog kan være. Banelinierne i Tyskland var dog for snoede til trafik med over 200 km/t og kun nye strækninger kunne befærdes med denne fart.

I 1982 besluttede DB sig for at nu var det deres tur, de bestilte et testtogsæt for at se hvilke komponenter der var egnede til højhastighedstog og for at give befolkningen et indtryk af fremtiden med højhastighedstog. Da konstruktionen af højhastighedslinier var meget forsinket, var der masser af tid til at teste dette ene togsæt, før der skulle begyndes med egntlig drift.

Toget, der fik navnet ICE (InterCityExperimental) blev bestilt i 1982 og bygget i hast, fordi det skulle være færdig til 1985, 150året for åbningen af den første tyske jernbane mellem Nürnberg og Fürth. Navnet ICE var oprindeligt kun en arbejdsbetegnelse, de togsæt der skulle i plandrift var ikke navngivet. Navnet ICE blev dog så kendt at ICE senere kom til at stå for InterCityExpress. ICE 410 har derfor fået ændret sit navn til ICE-V(ersuch) for at skelne det fra de andre (ICE1, ICE2 osv).

Motorenhederne blev bygget af Krupp (410 001) og Thyssen-Henchel (410 002), to af mellemvognene (810 001 og 003) blev bygget af Messerschmitt-Bölkow-Blohm og den sidste (810 002) af Duewag og Linke-Hofmann-Busch. I 1985 blev først lokomotiverne og dernæst mellemvognene leveret og i november opnåede man en hastighed på 324 km/t. Toget kørte en demostrationstur gennem Tyskland og var den store stjerne den 7. december, hvor tyskerne fejrede jerbanens 150 års jubilæum i landet. I 1986 var der nogle “overraskelses” demonstrationer af toget rundt i tyskland, hvor det kørte som et ekstra tog, foran normale InterCity tog. Det meste af tiden blev dog brugt til testkørsler på den opgraderede linie mellem Gütersloth og Neubeckum. Senere blev det flyttet til den helt nye højhastighedslinie mellem Fulda og Würtzburg.

1. maj 1988 satte ICE-V ny verdensrekord med 406,9 km/t på en strækning nær Gemünden. Togsættet var afkortet til kun to mellemvogne og overledningen var blevet udskiftet til en specielt testet der kunne klare en meget højere mekanisk belastning. Rekorden holdt kun frem til 5. december 1989, hvor et specielt modificeret TGV atlantique, med større hjul og ekstra spænding på overledningen, hev rekorden tilbage til Frankrig med 515,3 km/t.

ICE-V dukkede op til forskellige politiske begivenheder, for at vise hvor langt tysk teknologi var nået. I 1989, da Michail Gorbachov besøgte det tidligere Østtyskland, kørte han med ICE-V, der til lejligheden var smykket med flag fra Nordrhein-Westfalen og Sovjet. Gorbachov gav et interview i loungen på 810 001.

410-001 og 002 er drevet af trefasede AC induktionsmotorer, en konstruktion der var gennemtestet i E 120. Under taget er der et højspændingskabel, der kan levere strøm fra en pantograf til begge lokomotiver. Dette er nødvendigt da den anden pantograf vil have problemer med at tage strøm fra overledningen, der svinger efter den første pantograf er kommet forbi.

Et lokomotiv er 20.20 meter langt, 3,07 meter bred og 3,82 meter høj. Det vejer 77,7 tons og kan yde 4200 kW. Hjulene er 1 meter i diameter og hjulafstanden på bogierne er 3 meter. Mellemvognene 24,34 meter lange, 2,93 meter brede og 3,65 meter høje. Vognene har forskellig vægt, 810-001 vejer 44,7 tons, 810-002 vejer 45,5 tons og 810-003 vejer 50,5 tons. Hjulene på vognen er 0,92 meter høje. 810-001 blev oprindeligt leveret med nye MAN bogier med luftaffjedring, de andre vogne fik mere “normale” MD52-530 bogier med stålfjedre. Samlet er togsættet 113,42 meter langt.

810-001 inderholder en lounge med plads til 10 personer og 28 pladser på første klasse . 810 -002 har 18 pladser på første klasse, et galleri og 27 sæder på anden klasse . 810-003 er en målevogn, fyldt med instrumenter der overvåger hele toget under kørslen, måleudstyret er blevet skiftet ud mange gange til de forskellige tests. I den ene ende af vognen er der et toilet og et køkken til personalet. Den nemmeste måde at genkende 810-003 på er det lille kamera der sidder på taget og overvåger pantografen på en af motorenhederne under testkørsler.

Da den egentlige højhastighedsdrift gik i gang i 1991, blev ICE-V’s demonstrationsture stoppet, og den blev kun brugt til nye eksperimenter. I 1993 blev ICE-V omnummereret fra 410 til 745 (arbejdstog), det hold dog kort. I 1994 blev lokomotiverne ombygget med nye fronter, så man kunne teste de nye automatiske koblinger på ICE-2. Ved den anledning fik den sit gamle nummer igen. En del af testen forgik i alperne, for at se hvordan koblingerne opførte sig i sne og frost. ICE-V fortsatte sin testkørsel, for eksempel som et “superlokomotiv” med kun en mellemvogn, foran andre togsæt, som den kan trække op til cirka 350 km/t for at teste nye bogier, pantografer og andre ting der bliver redesignet.

I 1995 var ICE-V ved at være “gammel” og da man havde brug for et komplet togsæt til udvikling af komponenter til ICE-3, byggede man i 1996 et nyt testtog kaldet ICE-S. Motorenhederne kom til at hedde 410.1 og var motorenheder tilhørende ICE, som man på det tidspunkt var ved at bygge og indsætte i drift. 410.1 er godkendt til 350 km/t og kan få dispensation til at køre endnu hurtigere

1. maj 1998 blev ICE-V taget ud af drift, da det var tid til et grundigt eftersyn. Det blev opstallet hos DB’s forsknings og teknologicenter i München, hvor det sommeren år 2000 blev overgivet til museumsbrug. Motorenheden 410.001 og mellemvognen 810.001 hører til fartøjsisten hos trafikmusset i Nürnberg. Den anden motorenhed står på Deutsches museum i München.

Vi har en model af ICE 410 (ICE-V).

Er man meget interesseret i yderligere historie omkring de forskellige ICE togsæt, bør man læse på “The ICD/ICT pages“.