ETA 177
Meget tidlig motorvogn der kører på batterier.
Efter en række positive forsøg med akkumulatormotorvogne bygget på almindelige personvogne, satte man i Preussen i 1907 gang i en større serie deciderede akkumulatormotorvogne. Erfaringerne med udstrømmende gasser fra batterierne gjorde dog at man placerede batterierne i et aflukket rum i hver sin enden af motorvognen, frem for under sæderne, som man havde gjort under forsøgene.
Hver motorvognshalvdel havde 2 aksler og var fast koblet med den anden halvdel. Hurtigt fandt man dog ud af at der skulle 2 aksler til at bære den tunge batterikasse forrest på motorvognen og de allerede producerede akkumulatormotorvogne fik en ekstra aksel monteret. Maksimalhastigheden var 75 km/t og maksimal ydelse lå på 192kW ved 27 km/t. Batterierne havde en typisk kapacitet til 300 kilometers kørsel. Vægten for et togsæt var cirka 133 tons, hvoraf batterierne stod for en betydelig vægt. Motorerne til fremdrift var placeret på den to enkelte aksler ind mod midten af togsættet.
Da de blev udviklet af Gustav Wittfeld, fik de tilnavnet Wittfeld akkumulatormotorvogne. Efter let ombygning i årene 1929 til 1932 overtog DRG mange af motorvognene, hvor de beholdte deres gamle typenummer. Anden verdenskrig betød også tab, så DB kunne efter krigen kun indsætte 26 togsæt, der løbende blev renoveret og omlitreret til ETA 177.0 og 177.1, hvorefter de overlevede helt frem til 1964.
