E 91
Efter lokomotiverne serien E 77 til den lette godskørsel var blevet leveret, bestilte DRG 34 lignenede men stærkere maskiner til den tunge godstjeneste. Som leverandører tegnede Krauss og AEG sig for de mekaniske dele og Siemens og AEG samarbejdede om den elektroniske udrustning.
20 af disse maskiner (E 91 01 – E 91 20), blev fra 1925 sat i drift på de sydtyske stækninger og 14 (E 91 81 – E 91 94) kom til de preussiske bjergstrækninger.
Lokomotivet bestod af 3 bevægelige dele med bælge i mellem. Førestandene var yderst på hver motorbogie og i midten var hovedtransformatoren monteret. På hver motorbogie var en dobbeltmotor monteret der trak hjulene gennem et blindhjul og trækstænger monteret i Winterthur kobling. Motorene ydede i alt 2200 kw og gav maskinen en topfart på 55 km/t.
På trods af den lave topfart klarede lokomotiverne sig ret godt og de var så stærkt byggede, at der efter 2. Verdenskrig blev overført 17 stk til DB´s tjeneste. Her blev de i årene 1957 og 1958 indsat i rangertjeneste og blev først udrangeret i starten af 1970’erne.
Der blev i 1927 bestilt ydeligere 12 maskiner med en større trækkraft til den tunge godstjeneste. Disse maskiner havde også monteret elektriske bremser, hvilket gav dem bedre mulighed for nedbremsninger med tungere last ved bjergkørsel. Indbygningen af den elektriske modstandsbreme krævede et større maskinrum og gav derved maskinen et ændret udseende. Nummerserien for lokomotiverne startede ved E 91 95 og de kom derfor alle til at hedde E 919.
E 91 99 tilhører i dag DB museumstog.
Vi har to modeller af E 91 07 som ses på billedet.
