E 42/242/142.1
Efter anden verdenskrig stod Østtyskland med en mangel på elektriske lokomotiver til det planlagte elektriske net der i 1955 kun var 85 km stort. Der var hovedsageligt kun lokomotiver af typerne E 04, E 44 og E 94 tilbage og de fleste havde været en tur forbi Sovjet som krigsbytte. Da en aftale om at licensbygge den spritnye vesttyske E 10 faldt til jorden måtte man i gang med at bygge selv.
Så til trods for at man ingen erfaring havde med nybygning af ellokomotiver til vekselspænding måtte man gå i gang. Det blev “Elektroteknisk Værk Hans Beimler” i Henningsdorf der i 1956 fik tildelt opgaven. Erfaring med selve ramme og bogies havde man fra jævnstrømslokomotiver af typen EU 04 der var leveret til Polen tidligere, så transformator, regulator og banemotorer blev af samme konstruktion som de gamle førkrigsmaskiner E 44 og E 94.
Først på året 1961 kunne man så begynde at køre med E 11 001 og 002 der kom under mange tests og allerede 1963 kunne serieleveringen begynde med de 2 typer man havde planlagt. E 11 blev lagt ud til 120 km/t og varianten E 42, der med en anden gearing havde en topfart på 100 km/t men til gengæld en højere trækkraft, ellers var de oprindeligt helt ens.
Lokomotiverne fik tilnavnet “Holzroller”, på grund af de gammeldags udseende stjernehjul og træplankerne det fungerede som trædeflade på taget. De 16,26 meter og 82,5 tons tunge lokomotiver ydede 2920 kW, som blev overført til skinnerne af de 1,35 meter høje hjul.
Det blev kun til 40 eksemplarer af E 11 og 22 styk E 42 i første ombæring. Anden serie blev bygget frem til 1969 og indeholdte 151 lokomotiver, men kun af typen E 42. I 1970 blev de omlitreret til 211 og 242 og frem til 1976 leveredes yderligere 54 type 211 og 119 styk type 242. Hermed var det slut med nybygningen af E11/42. Mellem 1985 og 1992 fulgte der en række ombygninger, hvor nogle 242’ere blev gearet om til type 211 og nogle 211 ombygget til 242.3.
Efter sammenlægningen af de to tysklande fik type 211 den nye betegnelse 109 (111 var optaget af den vesttyske 111’er) og 242 blev til 142, men deres antal reduceredes hurtigt på grund af tilbagegangen i trafikken. I 1999 var det så slut, da den sidste type 142 blev taget ud af drift.
En del lokomotiver fik efter udrangeringen et nyt liv. Firmaet Lokoop købte i 1995 20 lokomotiver og ombyggede dem, så de kunne sættes i drift på de Schweitziske jernbaner. Andre blev solgt til private operatører i Tyskland og et par stykker af både typen E 11 og E 42 er i dag at finde på museer og veteranjernbaner.
Vi har på banen en velkørende model, fra BRAWA, af en 142 som vist på billedet herover. Den er farvelagt og litreret som i tiden lige efter sammenlægningen af de 2 tysklandes jernbaner.
