E 212/112

Efter oliekrisen i starten af 1970’erne ville DR udskifte deres dieseldrevne lokomotiver med elektriske. Dette krævede et øget antal af universelle maskiner til den mellemtunge tjenste. På dette tidspunkt fandtes kun de fireakslede serier E 211 der havde en maksimum fart på 120 km/t og E 242 med en maksimumfart på 100 km/t. Disse maskiner var bygget i1960’erne. Derudover havde man også den seksakslede serie E 250 med en maksimum fart på 125 km/t, som var fra 1970’erne.

Med udgangspunkt i styringen fra serierne E 211 og E 242 og den mekaniske del fra E 250, udviklede lokomotivfabrikken LEW Hans Beimler i Henningsdorf nær Berlin, et nyt fireakslet lokomotiv med højspændings thyristor styring. Dette kunne leveres i to udgaver, med enten 120 eller 140 km/t som maksimumfart og prototypelokomotivet E 212 000 – 2 med en topfart på 140 km/t blev præsenteret i foråret 1982.

Da der ikke var brug for lokomotiver men en maksimumfart på over 120 km/t på denne tid valgte DR den langsomme version E 243.

Med sammenlægningen af de to tysklande ændredes mange opgaver for DR, og der blev brug for flere maskiner der kunne klare drift med 160 km/t. Dette kunne klares med E 212 som en hurtig udgave af E 243 og man oparbejde på rekordtid maskiner til denne topfart i stedet for de oprindelige 140 km/t. I slutningen af 1990 kunne de første maskiner af serien E 212 (002 til 005) leveres og godkendes, først af DR til 120 km/t og dernæst af DB til 160 km/t. Sidst i august måned 1991 begyndte den egentlige serielevering af E 212 med 35 maskiner til DR og fra efteråret samme år blev der leveret de resterende 90 maskiner, nu kaldet E 112, til DB. Der er i dag 128 lokomotiver i DB’s tjeneste og de er stationeret i Cottbus og Berlin.

Vi har en enkelt model af 112 263 i rød bemaling som så ud ved leveringen til DB, samt en model af 114 660-4.