E 19/119
Efter de gode erfaringer med lokomotiver af serien E 18 og ved elektricificeringen af strækningen Nürnberg – Leipzig med dens stejle stigninger var der i 1937 brug for endnu stærkere lokomotiver til hurtigtogstjenesten.
De første maskiner af serien E 19 lignede serien E 18 meget og bestod hovedsagelig også af de samme komponenter. Ændringerne var set udefra kun større luftindtag, men indvendige ændringer var også foretaget med montering af en stærkere kraftoverførsel.
De 4 14 polede motorer ydede til sammen 4000 KW og lokomotivet blev sat til en topfart på 180 km/t selv om de oprindeligt af AEG blev bygget til 225 km/t. Så høj fart kræver betydelig kraftigere og sikre bremser så de originale trykluftsbremser blev yderligere suppleret med elektriske bremser.
Parallelt med AEG’s udvikling af de to ovennævnte maskiner byggede Henschel og Siemens i samarbejde to med betegnelsen E 191. Forskellen på de to serier kan tydeligt ses udefra, hvor der på serien E191 er en mere markant overbygning på taget og andre luftindtag. De 4 8 polede dobbeltmotorer ydede tilsammen 4080 KW og gjorde dermed disse maskiner til de stærkeste elmaskiner i drift hos DB ind til indsættelsen af serien E 103. Oprindeligt var de to lokomotiver vinrøde men de blev under krigen malet grønne og i en årrække var E 1912 malet blå.
Her på anlægget har vi lokomotiver af begge serier, en blå med betegnelsen E 119 01 og en vinrød med betegnelsen E 19 11.
