E 152

Den 10. december 1996 præsenterede DB deres nye godstogslokomotiv at typen 152, ved en festlig begivenhed på Siemens fabrik i München-Allach.Det den skulle afløse de gamle lokomotiver af type 150 og 151, hvoraf de førstnævnte havde næsten 40 år på bagen. Lokomotivet blev overgivet til DB og nu kunne alle testkørslerne begynde, mindre end 6 måneder efter var der yderligere 3 lokomotiver klar og 31. juli 1997 var lokomotiverne godkendte til normal drift og serieproduktionen kunne begynde.

De første serielokomotiver blev leveret i marts 1998 og ved køreplansskiftet i maj måned var 12 lokomotiver i fast drift.Frem til 2001 blev 170 af de 195 bestilte lokomotiver leveret. Det var planlagt at lokomotiverne også skulle bruges i Østrig, men her mente man at lokomotiverne ville blive for hård en belastning for skinnerne med sine uaffjedrede banemotorer. DB ændrede derfor ordren på de sidste 25 lokomotiver til type 182, mere eller mindre en kopi af den østrigske type 1116, der i forvejen var godkendt i Østrig.

En option på yderligere 100 maskiner blev i august 1999 ændret til lokomotiver af typen 189 i stedet.Type 152 er et lokomotiv bygget på Siemens Eurosprinter platform, der indeholder de tyske lokomotiver af type 127, 182, 189 og ikke mindst EG lokomotiverne leveret til DSB. Da lokomotiverne var konstrueret til godstogsdrift, blev maksimalhastigheden sat til 140 km/t og man valgte det gammelkendte tatzlager drev, hvor motoren hviler på hjulakslerne, frem for at være ophængt i bogies.

Hvor motorernes ophæng var lidt ældre konstruktion var de elektroniske dele derimod helt moderne. Alt er bygget i moduler der er lette at udskifte og strømkredsene er delvist redundante, således at man i tilfælde af nedbrud kan koble om og køre videre. Alle lokomotiver er udstyret med vandkølede GTO tyristorbaserede vekselrettere og trefasede motorer, dog blev 152 132 senere bygget om til at have IGBT baserede vekselrettere og fik nummeret 152 190 i stedet.Lokomotivet er udstyret med dobbelte indvendigt kølede skivebremser på hver aksel.

Vekselretterne har mulighed for at agere elektrisk bremse med en bremseeffekt på 150kN ved hastigheder mellem 10 og 140 km/t, hvor bremseenergien føres tilbage til forsyningsnettet. Lokomotiverne er udstyret således at de kan energiforsyne personvogne, har vendetogsstyring og mulighed for overstropning af nødbremse, så de kan bruges i persontogsdriften også.

Dette blev dog aldrig udnyttet, idet lokomotiverne i 1999 ved opdelingen af DB kom til at høre under DB Cargo.Transformatoren i lokomotivet er placeret lige over skinnerne og ovenpå er selve maskinrummet med den modulopbyggede styring. Der er en midtergang gennem maskinrummet, der forbinder de to fuldt klimatiserede førerstande. Modsat dens forgængere har den kun 4 aksler, hvilket betyder en lavere starttrækkraft, men og betydeligt mindre slid på sporene. Starttrækkraften er dog stadig høj takket være den aktive hjulslipsregulering lokomotivet har.

En 152’er er 19,58 meter lang, vejer 86,7 tons, har en maksimal ydelse på 6,4MW og en starttrækkraft på 300kN.Vi har en model af 152 096 fra Roco med teksten Railion DB Logistics skrevet på siderne som vist på billedet herover.

Den 10. december 1996 præsenterede DB deres nye godstogslokomotiv at typen 152, ved en festlig begivenhed på Siemens fabrik i München-Allach.

Det den skulle afløse de gamle lokomotiver af type 150 og 151, hvoraf de førstnævnte havde næsten 40 år på bagen. Lokomotivet blev overgivet til DB og nu kunne alle testkørslerne begynde, mindre end 6 måneder efter var der yderligere 3 lokomotiver klar og 31. juli 1997 var lokomotiverne godkendte til normal drift og serieproduktionen kunne begynde. De første serielokomotiver blev leveret i marts 1998 og ved køreplansskiftet i maj måned var 12 lokomotiver i fast drift.

Frem til 2001 blev 170 af de 195 bestilte lokomotiver leveret. Det var planlagt at lokomotiverne også skulle bruges i Østrig, men her mente man at lokomotiverne ville blive for hård en belastning for skinnerne med sine uaffjedrede banemotorer. DB ændrede derfor ordren på de sidste 25 lokomotiver til type 182, mere eller mindre en kopi af den østrigske type 1116, der i forvejen var godkendt i Østrig. En option på yderligere 100 maskiner blev i august 1999 ændret til lokomotiver af typen 189 i stedet.

Type 152 er et lokomotiv bygget på Siemens Eurosprinter platform, der indeholder de tyske lokomotiver af type 127, 182, 189 og ikke mindst EG lokomotiverne leveret til DSB. Da lokomotiverne var konstrueret til godstogsdrift, blev maksimalhastigheden sat til 140 km/t og man valgte det gammelkendte tatzlager drev, hvor motoren hviler på hjulakslerne, frem for at være ophængt i bogies. Hvor motorernes ophæng var lidt ældre konstruktion var de elektroniske dele derimod helt moderne. Alt er bygget i moduler der er lette at udskifte og strømkredsene er delvist redundante, således at man i tilfælde af nedbrud kan koble om og køre videre. Alle lokomotiver er udstyret med vandkølede GTO tyristorbaserede vekselrettere og trefasede motorer, dog blev 152 132 senere bygget om til at have IGBT baserede vekselrettere og fik nummeret 152 190 i stedet.

Lokomotivet er udstyret med dobbelte indvendigt kølede skivebremser på hver aksel. Vekselretterne har mulighed for at agere elektrisk bremse med en bremseeffekt på 150kN ved hastigheder mellem 10 og 140 km/t, hvor bremseenergien føres tilbage til forsyningsnettet. Lokomotiverne er udstyret således at de kan energiforsyne personvogne, har vendetogsstyring og mulighed for overstropning af nødbremse, så de kan bruges i persontogsdriften også. Dette blev dog aldrig udnyttet, idet lokomotiverne i 1999 ved opdelingen af DB kom til at høre under DB Cargo.

Transformatoren i lokomotivet er placeret lige over skinnerne og ovenpå er selve maskinrummet med den modulopbyggede styring. Der er en midtergang gennem maskinrummet, der forbinder de to fuldt klimatiserede førerstande. Modsat dens forgængere har den kun 4 aksler, hvilket betyder en lavere starttrækkraft, men og betydeligt mindre slid på sporene. Starttrækkraften er dog stadig høj takket være den aktive hjulslipsregulering lokomotivet har.

En 152’er er 19,58 meter lang, vejer 86,7 tons, har en maksimal ydelse på 6,4MW og en starttrækkraft på 300kN.

Vi har en model af 152 096 fra Roco med teksten Railion DB Logistics skrevet på siderne som vist på billedet herover.