E 120
I starten af 1980’erne ledte DB efter et nyt lokomotiv til blandet hurtigtogstjeneste, de fandt det de ledte efter i serien E 120.
Den kom til verden som et samarbejde mellem Krauss-Maffei, Thyssen-Henschel og Rheinstahl-Krupp. Som noget nyt installerede man ikke de traditionelle seriemotorer, hvor strømmen løber først igennem feltviklingerne og derefter gennem rotorviklingerne. Derimod havde man en anden opbygning, hvor strømmen kun føres gennem feltviklingerne der så styres, så den mere simple rotordel uden viklinger drejer. I stedet for at lede strømmen gennem modstande ned til banemotorerne, bliver den ensrettet og lavet om til trefaset vekselstrøm der så reguleres med elektronik.
DB fik i årene 1979-80 bygget 5 prototyper af disse trefasede lokomotiver. De vejede kun 84 tons og kunne yde 5600kW ( til sammenligning vejer en E 111 også 84 tons men yder kun 3700kW ), disse præstationer gjorde at de blev sat til en topfart på sat til 200 km/t. Den 17/10 – 1984 satte et af prototypemaskinerne en verdensrekord for trefasede lokomotiver, da den nåede op på 265 km/t. Den gode konstruktion af maskinerne gjorde at den både var egnet til hurtig godstrafik og lyntogstjeneste og blev senere brugt ved konstruktionen af både ICE lyntogene og E 101 lokomotiverne. Gennem den fireårige prøveperiode inden officiel godkendelse, kørte de fem prototypelokomotiver til sammen cirka fire millioner km. Det anslås at udviklingsomkostningerne for E 120 var cirka 100 millioner D-mark, hvoraf DB betalte de 60%.
Det danske EA lokomotiv er også bygget på E 120, her er der en anden elektronisk udrustning, da vi i Danmark kører med 25KV, 50 Hz mod tyskernes 15KV,16 2/3 Hz. Samtidigt ønskede man også mindre motorer og et lettere akseltryk. DSB har fik leveret i alt 22 lokomotiver af typen EA i to serier.
Der blev, efter forserien på 5 maskiner, i 1984 bestilt yderligere en serie på 60 maskiner med numrene 120 101 – 160, til en stykpris på 5,5 millioner D-mark. Disse blev leveret til DB i årene 1987 til 1989 og modsat prototypelokomotiverne leveret i den dengang helt nye orientrøde farve. Farven skiftede fra 1996 igen, nu til trafikrød, hvis et lokomoti havde været indblandet i uheld, eller var på værksted for hovedeftersyn. Næsten alle serie maskiner tilhører i dag DB fjerntog hvorved godstogskørslen er stærkt indskrænket.
De 5 forseriemaskiner er i dag taget ud af regelmæssig drift, 2 af dem kom til FTZ (forsknings og teknologicenterne) i Minden og München. Her er de blevet omlitreret til typebetegnelsen 752 som betegner at de er banetjenestekøretøjer. 752 001 (eks. 120 001) har fik en godkendt maksimal hastighed på 265 km/t og blev flittigt brugt til testkørsler med nye vognkonstruktioner, frem til 2004, hvor den var indblandet i et større uheld og blev skrottet på stedet. 120 002 er også skrottet, hvorimod 120 003 tilhører transportmuseet i Nürnberg og 120 005 er udlejet til jernbanemuseet i Wiemar. Kun 120 004 (eller rettere 752 004) tilhører i dag DB systemteknik og bruges stadigvæk til testkørlser.
Talrige af de 60 serielokomotiver har i dag skader på lokomotivrammen. De var oprindeligt udrangeret, men på grund af mangel på maskiner er de første blevet repareret i Nürnberg og genindsat i tjenesten. En del lokomotiver af typen 120 har, grundet de store ensartede flader, gennem tiden også fungeret som reklamelokomotiver, med blandt andet reklamer for Märklin, Disney og AEG.
Otte lokomotiver er siden 2007 blevet ombygget til type 120.2, hvilket indbefatter blandt andet destinationsskilte og indsat i nærtrafiktjeneste med op til fem to-etagers vogneVi har en model af en af 120 030 i trafikrød bemaling.
