Tenderlokomotiv type 74 med kupévogne.
Dette lokomotiv har ingen kulvogn(tender). Kul er i en slags ”rygsæk” bag på førerhuset og vand er i 2 store sidetanke. Kupévogne er en gammel vogntype med udvendige døre i hele vognsiden.
De ca. 1000 lokomotiver af denne type blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet til at klare trafikken på Berlins Bybane. Det var en vellykket konstruktion, billig at fremstille og økonomisk i drift.
Efterhånden som Bybanen blev elektrificeret, blev lokomotiverne spredt over hele Tyskland, enten i rangértjeneste på større stationer eller foran lokaltog med korte togstammer.
De sidste blev udrangeret i midten af 1960’erne.
Billedet viser modellen af toget på vores anlæg.