BR 17

Omkring 1910 var det tyske rige i stor udvikling. Byerne voksede hurtigt og industrialiserngen fulgte hurtigt efter. For at følge med måtte der en stor forbedring til på jernbanenettet og det blev nødvendigt med store kraftfulde ekspreslokomotiver.

For at løse dette problem fik de Kongelige Preussiske Jernbaner i 1911 Schwartzkopf i Berlin til at bygge et nyt firecylindret lokomotiv til dem, kaldet S 10. Man havde ellers i lang tid forsvoret til to og trecylindrede maskiner i Preussen på grund af deres mindre vedligeholdelse. Men efter talrige ombygninger af S 10 var man i 1914 overbevist og bestilte 237 maskiner hos Henschel, Linke-Hofmann og Vulcan til levering frem til 1916. Samme fabrikanter leverede også 17 maskiner til jernbanen i Elsass – Lothringen.

Små modifikationer blev hele tiden lavet så der var forskelligt udseende på mange af maskinerne. Fælles for maskinerne var de fire højtrykscylindre, længden på 21,11 m, tophastigheden på 120 km/t og ydelsen på 1500 hk.

DRG overtog 209 maskiner og de kunne ses i drift over hele Tyskland på nær bjergegnene, hvor de ikke kunne yde sit bedste på grund af de 1980 mm store drivhjul. Efter anden verdenskrig stod DB med et rimeligt antal BR 17, der dog hurtigt blev udrangeret og i 1952 var der ingen tilbage.

Vi har to modeller af BR 17 1137 en med normal tender og en med træoverbygning samt lokomotivfører hængende ud af vinduet.