BR 96

BR 96
Stor godstogstendermaskine bygget til bjergstrækningerne omkring Bayern.

Tre bjergstrækninger i det Bayerske område gav store problemer med størrelsen af vogntog der kunne trækkes over. For at afhjælpe problemerne fik Maffei opgaven at bygge et skubbelokomotiv med nok kræfter og vedhæftningsevne til at komme over bjergtoppene.

Produktet af denne ordre blev et stort lokomotiv kaldet Gt 2 x 4/4 præsenteret første gang i 1913. Denne mægtige mallet maskine på 17,5 meter kunne, med sin ydelse på 1470 HK, trække lange og tunge togstammer over selv de stejleste bjerge, med en fart på op til 50 km/t. I 1913 og 1914 blev der leveret 15 lokomotiver til de Bayerske Statsbaner, der med sit akseltyk på kun 15,5 tons også kunne køre på lette sidebaner. Alle 15 maskiner blev overtaget af DRG om omlitreret til BR 96, ni af dem var i 1945 stationeret i Bayern og blev hurtigt udrangeret allerede i 1948 og 1949.

Det var først i 1922 at den fik sin første egentlige konkurrent på skinnerne med introduktionen af den preussiske T20 (senere BR 95). Dette gjorde at man gennemgik konstruktionen af Ga 2 x 4/4 en gang til og forbedrede den på flere punkter så man i 1922 og 1923 havde den anden byggeperiode for Ga 2 x 4/4. Et af punkterne der kunne forbedres var aktionsradiussen af lokomotivet, dette gjorde man ved at udvide forrådsbeholderen bag førerhuset. Også kedlen blev ombygget med ændringer i røgkammeret. Alle 10 maskiner fra anden byggeperiode blev også overtaget af DRG. Da man ikke var helt tilfreds med fyldningen af lavtrykscylindrene øgede man diametren på højtrykscylindren fra 52 til 60 cm. på enkelte maskiner. I samme omgang byggede man fødevandsforvarmere på kedlen, sandingsanlæget blev forbedret og Riggenbach modtryksbremse blev indbygget.

Efter 1945 kom en enkelt maskine til DR som i 1954 blev udrangeret, de ni andre kom til DB og gjorde tjeneste i Bayern frem til 1948. Det skal nævnes at den jævnbyrdige modstander på skinnerne, BR 95, overlevde BR 96 med mange år. Der blev bygget 45 maskiner mellem 1922 og 1924, hvoraf 14 kom til DB og blev udrangeret i 1956. Resten kom til DR og mange af dem blev i årene 1966 til 1968 ombygget til oliefyring.

Vi har en model af den sidste serie BR 96. Den er litreret BR 96 022 og har udseende som i perioden mellem 1922 og 1945. Vi har også en model af BR 96, litreret som Bayersk Gt 2 x 4/4 i en utrolig flot blå bemaling.