BR 78

BR 78
Tenderlokomotiv fra 1912, senere ombygget af både DR og DB.

Afslutningen på udviklingen af tenderlokomotiver til persontogstjenesten i Preussen blev ved bygningen af serien T 18. Det første lokomotiv blev levret i 1912 og frem til 1923 blev der i alt bygget 462 maskiner til de Preussiske Statsjernbaner. Det var Vulkan maskinfabrikken i Stettin der byggede og leverede det 14,8 meter lange lokomotiv der havde en topfart på 100 km/t og kunne yde 1140 HK. De byggede også de 74 lokomotiver der kom til andre baneforvaltninger i Tyskland og nogle enkelte maskiner til levering i udlandet.

DRG overtog 460 lokomotiver fra Preussen og 20 fra Württemberg og omlitrede dem til BR 78. Senere overtog de også lokomotiver fra Saarbanen og Eutin-Lübecker jernbanen. Efter 1945 var der 424 maskiner i tjeneste hos DB og kun 53 hos DR.BR 78 kom til at spille en betydelig rolle i lokaltrafikken omkring Ruhrområdet da den havde indbygget vendetogsstyring.

I 1968 var antallet af maskiner hos DB nede på 30 som blev omlitreret til BR 078, de blev dog hurtigt udrangeret og i 1973 var der kun 1 tilbage. Hos DR holdt maskinerne dog lidt længere og flertallet af dem blev i 1965 udstyret med Witte vindplader og Giesl skorstene.

Vi har tre modeller af BR78 her hos os. Den ene er litreret BR 78 134 og ser ud som da den kørte hos DB i tiden fra anden verdenskrig og frem til 1968. Den anden er litreret BR 078 211-0 og er en af de sidste der blev omlitreret i 1968. Tredje maskine er 78 510 litreret som tiden op til anden verdenskrig.