BR 62

BR 62
Stort persontogstenderlokomotiv til hurtigtogsdrift.

Lokomotiverne BR 62 blev i oprindeligt bygget til at trække hurtig persontog på flade strækninger med endebanegårde, men blev dog senere også indsat til lette hurtigtog i bakkede områder. I årene 1928 og 1929 byggede Henschel i alt 15 lokomotiver, der blev leveret til DRG. Syv af disse kom til Reichsbahndirektion Wuppertal og de resternde 8 kom til Reichsbahndirektion Erfurt.

Lokomotiverne havde et meget kompakt udseende og et specielt hjularrangement med stor afstand mellem andet og tredje trækhjul. De var 17,14 meter lange, havde en topfart på 100 km/t og en ydelse svarende til 1680 hk. De var dog lidt svækkede af et højt akseltryk på 20,3 tons, hvilket gjorde at de ikke kunne indsættes på de lette sidebaner.

Efter anden verdenskrig var de syv lokomotiver, som DB hvade overtaget, stationeret i Düsseldorf, Dortmund, Essen og Krefeld. Frem til 1956 blev alle maskiner udrangeret, men 62 003 stod frem til 1968 hos reperationsværkstedet i Schwerte, uden dog at have været fyret op og blev derefter skrottet. De otte lokomotiver der kom til DR, kørte ud fra forskellige banegårde i mellemtyskland. De blev i 1967 samlet i Wittenberge og hurtigt udrangeret.

Vi har en enkelt model af BR 62 002 der er litreret som i tiden hos DB.