BR 55

Oprindeligt Preussisk godslokomotiv, bygget i et meget stort antal.
I 1902 anskaffede de Preussiske statsjernbaner det første lokomotiv af typen G 8. Det var en videreudvikling af den tidligere G 7. Man var gik væk fra brugen af lavtrykscylindre til fordel for højtrykscylindre, der gav en meget højere ydelse.
I 1913 kom så G 81 der byggede videre på de gode erfaringer med G 8. Lokomotivet havde en ydelse svarende til 1260 HK, var 18,29 meter lang og en topfart på 55 km/t.
G 81 blev et af de mest succesfyldte lokomotiver overhovedet. De Preussiske jernbaner aftog 4934 maskiner, 197 gik til andre Tyske jernbaner og 185 kom til udenlandske selskaber. Med et antal på 3122 eksemplarer udgjorde G 81 en del af rygraden i DRG’s godstjeneste og efter anden verdenskrig overtog begge tysklande over 1000 eksemplarer hver, der omlitrede dem til BR 55. I 1968 havde DR mere end 150 lokomotiver i drift og DB mere end 55. De sidste af DB’s lokomotiver blev dog udrangeret inden 1973.
Vi har her på anlægget en model af BR 55 2875 litreret som i tiden hos DB inden nummeromlægningen i 1968.