BR 23
Det sidste damplokomotiv bygget i Tyskland.
Ud over BR 24 havde DRG ikke bygget nye persontogslokomotiver frem til 1940. Der var bygget mange ekspresslokomotiver men ikke mange “normale” og man manglede en erstatning for P8. I 1941 gik man så i gang med konstruktionen af en nyt lokomotiv med betegnelsen BR 23. Den var hovedsageligt bygget af dele svarende til BR 50. Det blev kun til to prototypemaskine og så satte krigen en stopper for det projekt.
Efter krigen gik man i 1949 hos DB i gang med bygningen af et let persontogslokomotiv. Basis for udviklingen var den gamle BR 23 og allerede i 1950 kunne Henschel levere det første lokomotiv. Målene på løbeværk og trækstænger var præcis som på den gamle BR 23. Kedel, ramme og tender var dog af en moderne svejsekonstruktion.
Lokomotiverne BR 23 var indsat i den tunge persontogstjeneste over hele Tyskland, men var også indsat i eksprestjenesten og nogle enkelte gange i den tunge godstjeneste. De målte 21,325 m, kunne yde 1785 hk og kørte med en topfart på 110 km/t forlæns og 85 km/t baglæns.
Frem til byggenummer 23 052 var lokomotiverne bygget med overfladeforvarmer og glidelejer. Alle efterfølgende maskiner blev bygget med blandingsforvarmer og rullelejer som det var blevet afprøvet på BR 23 024 og 025. På enkelte eksemplarer blev der monteret totrins Heinl forvarmere.
Da Jung i december 1959 leverede BR 23 105 blev ikke blot det sidste lokomotiv i rækken BR 23 leveret, men det sidste damplokomotiv indsat i DB’s tjeneste overhovedet. BR 23 var i planmæssig drift frem til 1975.
Forbilledet for den model er den sidst byggede BR 23 105, som blev taget ud af tjeneste i 1971 efter en stor ulykke. Det lykkedes det tyske jernbanehistoriske selskab at overtage maskinen, der den dag i dag står fuldt restaureret på deres museum i Nuestadt, dog ikke i køreklar stand. Vi har en model af både 23 104, samt 23 105.
