BR 05

I 1931 var der en generel hastighedsbegrænsning på de tyske baner på 100 km/t, men samme år indførte man den første af de hurtige dieseldrevne skinnebusser (som f.eks. vores VT137), der havde en tophastighed på 160 km/t. Fra at ligge i bunden hvad angik hastighed, lå Tyskland nu pludseligt i front. De nye skinnebusser havde imidlertid begrænset kapacitet, men deres store succes var en udfordring for damplokomotivkonstruktører, der nu satte sig for at bygge et lokomotiv, der kunne opnå de samme hastigheder, blot med et længere tog, bestående af almindelige vogne. Man regnede ud, at et damplokomotiv med tilhørende vogne og 50% flere siddepladser kunne bygges for det halve af prisen for et skinnebussæt.

Udfordringen:

Efter normal tysk praksis blev private lokomotivfabrikker derfor i 1932 opfordret til at indsende tilbud på et lokomotiv, der skulle kunne trække 250 t med 150 km/t i normal tjeneste og med kraftreserve til at opnå 175 km/t med samme last, hvis det skulle blive nødvendigt. I mellemtiden forskede man på forsøgscentret i Göttingen i de mulige fordele ved at indkapsle togene i strømlinieformet beklædning, og man fandt ud af at en fuld strømlinieklædning kunne reducere den effekt, der krævedes for at trække 250 t med 150 km/t, med 20%.

Bygningen:

Der indkom 22 tilbud og man valgte et forslag fra Borsig i Berlin på en 3-cylindret 2C2-koblet maskine. Konstruktionen omfattede så mange detaljer fra normal Reichbahn praksis som muligt, men der krævedes en kedel, der var større end på de eksisterende Pacific-maskiner, hvis man skulle opnå så høje hastigheder med en begrænset last. Hjulstillingen 2C2 valgtes fordi man mente, at det var nødvendigt med en bogie i hver ende af lokomotivet for at stabilisere dette ved høje hastigheder. De 2.300 mm store drivhjul, kombineret med store gliderventiler og damprør, skulle ligeledes sikre at de høje hastigheder kunne opnås. Der blev anvendt tre cylindre for at opnå en god sideværts balance under gang. Kedeltrykket på 20 kg/cm2 var det højeste der indtil da var anvendt på et normalt tysk lokomotiv.

Der blev gjort meget ud af bremsesystemet og der var bremser på alle aksler, med to klodser på alle hjul, undtaget de forreste bogiehjul. Tenderen var ligeledes rekordstor og havde fem aksler og vejede 86 tons fuldt lastet. Klædningen dækkede lokomotiv og tender næsten ned til skinnelegemet, og adgang til gangtøjet var sikret ved hjælp af lodrette jalousilåger.

Der blev bestilt tre maskiner, to med almindelig kulfyring, og én der var udstyret til fyring med pulveriseret brændstof, og som havde førerhuset anbragt i front. De to første maskiner 05.001 og 05.002 blev leveret i marts og maj 1935 og gjorde et stort indtryk med deres flotte røde bemaling og fine finish. I mere end et år blev de grundigt afprøvet, delvist på skinner og delvist på testcentret i Grünewald. Under den mest bemærkelsesværdige af prøvekørslerne, den 11. maj 1936, opnåede 05.002 på en jævn strækning en hastighed på 199 km/t med et tog på 197 tons. Under en anden prøvekørsel med 169 tons holdt BR 05 en konstant hastighed på 189 km/t over 42 km, hvilket svarer til en cylinderydelse på 3409 Hk, et meget højt tal ved denne hastighed. Vil du læse mere om hastighedsrekorderne med BR 05 så følg dette link og læs denne engelske side.

Kørslen:

I oktober 1936 blev både 05001 og 05002 sat ind i normal drift fra Hamburgs Altona remise og anvendtes på togene FD 23 og 24 mellem Hamburg og Berlin. De 285 km mellem Hamburg og Berlins Lehrter banegård skulle tilbagelægges på 144 minutter ud og 145 minutter hjem, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på henholdsvis 118,7 og 117,9 km/t, med en normalt højeste hastighed på 150 km/t. Dette var dengang de højeste hastigheder i Europa. Maskinerne beviste af og til deres potentiale ved at indhente tid, der var tabt under vedligeholdelser.

Krigen satte en stopper for disse hastigheder, og efter en tid foran almindelige tog, blev maskinerne stillet til side indtil 1950, hvor de blev ombygget til konventionelle, ikke-strømlinieklædte maskiner med nye kedler hos Krauss-Maffei i München. Den tredje maskine, 05.003, som blev brugt til eksperimenter med pulveriseret brændsel, var ikke nogen succes, og den blev ombygget til en konventionel maskine i årene 1944-45, men blev kun anvendt sparsomt, indtil den ligeledes blev ombygget hos Krauss-Maffei i 1950. I den nye udgave anvendtes de tre maskiner på Deutsche Bundesbahn’s hurtigste tog i syv år, indtil elektrificeringen indhentede dem. BR 05.002 og 05.003 endte hos ophuggeren, mens 05.001 blev ført tilbage til sin oprindelige strømlinieform. Den blev i 1961 anbragt på det nationale tyske jernbanemuseum i Nürnberg.

Modellerne:

Vi har her på anlægget fire forskellige udgaver af BR 05, alle fra producenten Liliput. Den ene i den markante røde strømlinede udformning, og de tre andre i den normale udførsel. Disse tre adskiller sig fra hinanden ved forskellig farvesætning, een i camouflage bemaling og to i sort, hvoraf den ene har propaganda påskrifter fra Hitler tiden på begge sider.
I sommeren 2009 er der tilkommet modelbanen en ny model af BR 05 i den røde strømlinede udgave. Den erstatter nu den over 30 år gamle model og er klar til at tørne ud på banen med et kort togsæt.