Bayersk PtL 2/2 / BR 98
I begyndelsen af det 20 århundrede skulle de Bayerske statsbaner bruge et lille persontogslokomotiv til deres nærbaner. Gerne et billigt lokomotiv med lave driftsomkostninger.
De første.
Krauss og Maffei udviklede begge et to-koblet damplokomotiv til enmandsbetjening, et “motorlokomotiv” (oprindeligt betegnet ML 2/2), ved at lagre kullene højt og lave halvautomatisk fyring, kunne man spare fyrbøderen væk.
I 1905 leverede Krauss de første 3 lokomotiver der fik betegnelsen PtL 2/2. Med 2 cylindre liggende inde i bærerammen og træk på en blindaksel var et et underligt udseende lokomotiv. De blev i 1906 efterfulgt af 3 mere som alle blev overtaget af DRG i 1923 og fik numrene 98.301 til 306. De blev dog på grund af det vedligeholdelsesmæssige besværlige indvendige gangtøj taget ud af drift allerede samme år.
Maffei leverede i 1906 tre maskiner med betegnelsen ML 2/2. Det var en højst usædvanlig maskine , der lignede et normalt lokomotiv, men med cylindrene placeret mellem de 2 drivaksler og havde indvendige kobbelstænder mellem de 2 aksler. Til trods for det komplicerede gangtøj, leverede Maffei i 1908 yderligere 21 eksemplarer af denne besynderlige maskine, og erfaringerne med disse gav mod til at bruge samme system på en dampmotorvogn med betegnelsen MCCi. Efter overdragelsen til DRG fik de 21 overtagne ML 2/2 betegnelsen 98.361 – 384, men hurtigt taget ud af drift på grund af det vedligeholdelseskrævende gangtøj og cylinderanordning.
Dem der blev gamle.
I 1908 og 1909 leverede Krauss 29 lokomotiver med traditionelt udvendigt gangtøj, med en cylinder på hver side, hvor trækstangen har forbindelse til en blindaksel mellem de to drivhjul og videre til hjulene via en kobblestang (se billede). Dette gangtøj gjorde det muligt at lægge vandbeholdningen nede mellem hjulene og frigav dermed mere plads oppe i førehuset. Tre sådanne lokomotiver blev i 1910 leveret til de Preussiske statsbaner under betegnelsen T2.
Kruss leverede i 1911 ni yderligere lokomotiver, efterfulgt af en ordre på fire ekstra i 1914. På disse lokomotiver bortfaldt blindakslen og trækstangen blev forlænget ned til bagerste drivhjul. Hjulafstanden blev forkortet til 2,7 meter mod de 3,2 meter på 1908/1909 lokomotiverne. Alle lokomotiver var yderst sparsomme og forholdsvis hurtige. De fik tilnavnet “glaskassen” på grund af det store førehus med mange vinduer, der omgav hele kedlen.
DRG overtog i 1923 22 lokomotiver der fik numrene 98.301 til 322, ni af disse var af den første serie med blindaksel. De blev indsat i let nærbanetjenste i Bayern. 98 320 og 98 322 blev i 1942 solgt til industrivirksomheder98 305 kom med vernemagten til Norge, hvor den efter krigen blev efterladt. 98 304 forblev efter krigsafslutningen i Østrig, hvor den i 1953 blev omlitreret til 688.01 og udrageret i 1959 efter lang tids tjenste. De resterende lokomotiver kom til DB, hvor 98 322 blev udrangeret allerede i 1946. De sidste 17 blev udtaget af tjeneste mellem 1950 og 1963. Den sidste var 98 307 også kaldet “Spalter Bockerl” der blev overført til trafikmuseet i Nürberg.
Vi har en model af 98 306.
Tekniske data 98 301 – 309
| Ydelse | 210 HK |
| Topfart | 50 km/t |
| Hjulstørrelse | 1006 mm |
| Længde | 7004 mm |
| Akseltryk | 11,5 tons |
| Tjenstevægt | 22,7 tons |
