E10 (12)/112

E 1012/112

E 1012/112

Lokomotiverne fra serien E1012 blev fra 1962 bygget til befordring af Rheingold og Rheinpil togene. Deres udseende med den vinrøde og beige farve gjorde at de også passede med TEE togene. I konstruktion og udseende lignede de den sidste serie af de ordinære E10. Det var Krauss-Maffei, Henchel og Siemens der stod for bygningen af maskinerne.

I maj 1962 blev 6 maskiner af den oprindelige serie E 10 ombygget til en maks. hastighed på 160 km/t. Disse maskiner blev malet op i farverne til Rheingoldtogene og blev brugt til undersøgelse af hvordan et sådan lokomotiv ville kunne klare de høje hastigheder. Disse maskiner fik numrene E 10 1239 – E 10 1244. Allerede i efteråret 1962 blev disse maskiner ført tilbage til original udførsel og fik deres gamle numre, E 10 239 –E 10 244, tilbage.

Understellet fra de ombyggede maskiner blev brugt til de nye maskiner som Krauss-Maffei leverede med numrene E 10 1265 – E 10 1270. Den næste række lokomotiver fik understel lignende de som var blevet prøvet på E 10 250 og E 10 254 der kunne køre med en maks. hastighed på 250 km/t. Alle 31 maskiner der blev indsat inden 1973 var begrænset til en tophastighed på 160 km/t. Den sidste serie blev bygget efter den store nummeromlægning i 1968 og fik betegnelsen E 112 485 – E 112 504.

Vi har en model af den næstsidst byggede maskine kaldet 112 503 (billedet), samt 112 497 der er i oceanblå og beige farver.