E 10 1-3/110
E 101-3/110
I 1952 startede en række forsøg med en ny type maskine kaldet E 10. Det var med et godt øje til serien E 44, at de forskellige lokomotivfabrikanter kom med deres bud på, hvordan fremtidens maskine skulle se ud. Der kom 4 forskellige forslag fordelt på 5 maskiner. Man havde fået brug for lokomotiver til den tunge hurtig- og iltogstjeneste på hovedstrækningerne.
I 1956 byggede man så den første serie ud fra de erfaringer man havde fået med prøvemaskinerne. Det blev Siemens der leverede det elektroniske udstyr og Krauss-Maffei der stod for den mekaniske del. De 4 motorer ydede i alt 3700 kW og gav en tophastighed på 150 km/t. Hver motor var 14 polet og lokomotiverne var udstyret med fartafhængig modstandsbremse.
I 1963 havde man så bygget 181 maskiner af type E 101 uden nævneværdige forandringer og det var blevet tid til forbedringer i designet. Dette resulterede i et lokomotiv med mere stømlinet udseende med skørter rundt om pufferne og et genemgående jalousiebånd hen af siden, i stedet for små firkantede udluftninger. Det var også E 110 der lagde grunden til serien E 140 er et godslokomotiv.
Nogle af maskinerne blev malet vinrød/gul og andre blå/gul til indsats i TTE og fjerntogstejeneste. Disse maskiner fik først betegnelsen E 1012og senere E 112.De 2 lokomotiver E 10 299 og E 10 300 fik i oktober 1963 monteret en anden kraftoverførsel og man lavede forsøg med hastigheder på 200 km/t.
De erfaringer man fik fra dette projekt blev brugt ved bygningen af serien E 03.
Ud af i alt 383 byggede lokomotiver af serien E 10 er der i dag 371 maskiner tilbage, alle indsat i regionaltogsdrift. Vi her på anlægget har vi 3 stk. To med original blå bemaling fra den første serie (110 147 og 110 290) og en i den blå/gule farve fra anden serie (110 340).
