V 60

V 60  Lille let rangerlokomotiv, lavet i mange eksemplarer.
V 60
Lille let rangerlokomotiv, lavet i mange eksemplarer.

I midten af 1950’erne var der i Tyskland en stor mangel på større rangerlokomotiver. Derfor arbejdede alle de store lokomotiv-fabrikanter samme om et projekt, nemlig V60. Efter en kort forsøgsperiode med forskellige motorer, endte man med en 12 cylindret motor på 650 HK fra Maybach. Gennem en hydraulisk kraftoverførsel og et blindhjul, drev to kobblestænger den 3 akslede maskine med op til 60 km/t.

Under den lange ende af lokomotivet sidder motoren og køleren. Under den anden ende sidder hovedluftbeholden og kompressoren sammen med brændstoftanken. I den ende er der også plads til 150 kg koks som bruges til at opvarme motoren inden maskinen skal i drift. Under førerkabinen sidder den hydrauliske transmission.

Der blev i alt indsat 942 lokomotiver af typen V60 fra 1956 og fremefter. Under nummeromlægningen i 1968 blev lokomotiverne delt i flere klasser. De først leverede fik betegnelsen V 260 og senere leverede som var bygget med en stærkere ramme fik betegnelsen V261. Senere er de blevet reklassificeret til “kleinlokomotiven” og fået numrene 360 og 361 enkelte er lavet om til fjernstyring og fået numrene 364 og 365.

Siden 1985 har DB udrangeret et stort antal af lokomotiverne, hvoraf de fleste er solgt til Agleriet, Italien, det tidligere Jugoslavien, Norge og Tyrkiet. Der er dog stadig 689 enheder tilbage af klasserne 360, 361, 363, 364 og 365 jævnt fordelt ud over hele Tyskland.

Her på anlægget har vi to udgaver af V 60, en i grøn og en i rød bemaling.

V 60  Hov, hvad er nu det, endnu en V60, der er helt anderledes end den lige ovenover?
V 60
Hov, hvad er nu det, endnu en V60, der er helt anderledes end den lige ovenover?

Efter anden verdenskrig stod de østtyske baner med en mangel på brugbare rangerlokomotiver. Vel og mærke ikke damplokomotiver med deres store forbrug og vedligehold. I programmet for diesellokomotiver var planlagt et dieselhydraulisk lokomotiv til den tunge rangertjeneste og let drift på sidebaner, samt arbejdstog. Det blev planlagt til 600 HK og kravene var blandt andet, gode udsigtsforhold til strækningen og folkene på rangertrinnet, en gangbro på tværs af enden af lokomotivet og dybtliggende store rangertrin der betød stor sikkerhed for rangerpersonalet, gearkasse med 2 sluthastigheder så det enten var 30 km/t med høj trækkraft til rangering eller 60 km/t med lavere trækkraft til strækningskørsel og ikke mindst så skulle lokomotivet kunne køre i kurver med radier helt ned til kun 80 meter.

I 1959 havde VEB lokomotivbau “Karl Marx” i Babelsberg det første 2 prøvelokomotiver klar. I 1961 kom den første “miniserie” på 5 yderligere lokomotiver og først i 1962 begyndte den egentlige serielevering på yderligere 163 lokomotiver. Inden da havde man dog købt 20 dieselelektriske rangerlokomotiver med 750 HK fra lokomotivfabrikken CKD i Prag for at fylde hullet hurtigere ud.

Efter de første 170 lokomotiver revurderede man konstruktionen for eventuelle ændringer til en serie 2 og til forårsmessen i Leipzig i 1964 kunne man præsentere det første lokomotiv at typen V60.2. Forskellen fra V60.0-1 serien var blandt andet et bredere førerhus med et tag der går ud over vinduer for bedre sol og regnskygge. Ekstra opmærksomhed fik også isolationen af førerhuset så rangerpersonalet fik en roligere hverdag. Motoren var den samme 650 HK’s motor som i den første serie, men de efterfølgende drivvækskomponenter blev forstærket.

I 1970 gik man over til det nye nummersystem og V60 blev til 106, hvor 2 serie startede med 106 201. Efterfølgende nåede man at producere 965 lokomotiver så da man i 1975 nåede til 106 999 var det slut med plads og da 107 var optaget af V75 (de tjekkiske maskiner) måtte man starte med 105 001 for at slutte med 105 165 i 1982 efter 30 års produktionstid.

Lokomotiverne af serie 2 kan gå 60 km/t, vejer 60 tons, har et et akseltryk på 15 tons og plads til 2100 diesel i tanken. I dag er alle maskiner af den første serie udrangerede. 14 lokomotiver er bygget om til bredspor og rangerer på færgehavnen Mukran på Rügen, hvor de også har fået monteret russiske centralkoblinger.

Efter sammenlægningen af de tyske baner i slutningen af 1980’erne blev en stor håndfuld maskiner af typen 106 omlitreret til type 346 i 1992.

På modelbanen råder vi over et eksemplar af V60.

Stregtegning med hovedmålene på V60