V 218

V 218
 Det sidste led i udviklingen af diesellokomotiver af rækken V 21X
V 218
Det sidste led i udviklingen af diesellokomotiver af rækken V 21X

Efter introduktionen af V216 rækken førte udviklingen, i løbet af ca. 10 år, endeligt frem til typen V218. Der blev i 1968 indsat 12 forseriemaskiner til den endelige serie som blev indsat i tjeneste i 1971. Denne nye maskine repræsenterede det ypperligste af moderne enmotorede diesellokomotiver og blev brugt til den tunge passager og godstjeneste.

Da alle vogntog nu kørte med elektriske varmeanlæg, kunne man koble generatoren direkte på motoren, hvor de 2500 HK var nok til både fremdrift og varmeanlæg. Varmeanlæget alene kunne ved højeste ydelse belaste motoren med 500 HK Motorerne blev leveret fra MAN og Mercedes og var en ny konstruktion med kun 12 cylindre modsat de 16 cylindrede i de foregående serier. Og med indførelsen af den hydrodynamiske bremse, kunne man hæve maksimumhastigheden til 140 km/t.

I lokomotiverne V 218 samledes følgende erfaringer fra de tidligere serier:

  • Fra serien V 216 kom konceptet med et enmotoret lokomotiv og udvendige udseende.
  • Fra serien V 217 fik man den forlængede vognbund, den forbedrede kraftoverførsel og grundprincippet i elektrisk vognopvarmning.
  • Fra serien V 219 overtog man det direkte træk af varmegeneratoren fra hovedmotoren i stedet for indbygning af en ekstra motor til dette.
  • Fra forserien til V 218 kom de nye 12 cylindrede dieselmotorer med nyt køleanlæg og en ydelse på 2500 HK.
  • Fra serien V 215 fik man det hydrodynamiske bremseanlæg og indretningen til doppeltraktion.
  • Fra serien V 210 blev det forstærkede elektriske togopvarmningsanlæg brugt.

Der blev i den første sending leveret 198 maskiner af denne type frem til slutningen af 1973. Ved udgangen af år 2000 var der 416 maskiner i drift i regionaltogstjenesten i hele Tyskland.

I februar 1999, efter 25 års tjeneste, var 218 441 involveret i et uheld og blev totalskadet. Den blev i foråret 2002 genopbygget på rammen af den skrottede 215 022. Her er den blevet totalt renoveret og er igen klar til mindst 30 år tjeneste. Ombygningen bestod i at få en ny common rail motor med katalysator, ny førerpult i standard design, LED lygter, ny tank med plads til 4500 liter diesel og ikke mindst ny elektronisk styring der muliggør mertraktionsstyring med nyere lokomotiver og styrevogne.
Totalrenoveringen kostede ca. 950.000€, hvilket er cirka halvdelen af en nyt lokomotiv med samme ydelse. Samtidigt blev driftsomkostningerne på lokomotivet reduceret med ca. 30%, vedligeholdelses intervallerne blev øget, brændstofforbruget reduceret med over 10% og forureningen fra udstødningsgasser reduceret betragteligt.

Vi har to modeller af V 218 453 i den karakteristiske blå/beige bemaling.