ETA 176

ETA 176
Limburger cigar – også for ikke rygere

I starten af 1950’erne skulle damptrukne tog på hoved og sidebaner erstattes med noget mere moderne. Det var vigtigt at man sparede på både personale og energi, så man valgte at bygge dem som akkumulatormotorvogne (altså de kørte på batterier), hvilket man havde erfaringer med fra de tidligere preussiske batterimotorvogne ETA 178.

Mellem 1952 og 1954 blev der bygget 8 motorvogne af typen ETA 176, en af fordelene var at sådanne tog kunne parkeres ude under åben himmel og let kunne startes op, selv efter længere pauser. Vedligehold og energiomkostninger på disse motorvogne lå under niveauet for dieselmotorvogne – og langt under niveauet for damptrukne persontog.

Men ikke alt er fryd og gammen ved batterimotorvogne. Høj anskaffelsesprise og besværlig ladeteknik (hvilket stadigvæk ikke er løst, se bare på nutidens elbiler), samt en høj egenvægt på grund af de mange batterier. Da de skulle bruges på både hoved og sidestrækninger skulle de lægges ud til at kunne køre optimalt ved både 50 og 100 km/t for at kunne følge den øvrige trafik. Afhængigt af strækningsforhold og antal start/stop, kunne man på en opladning køre op til 400 km.

For at kunne få en højere passagerkapacitet, blev de bygget til multitraktion, så flere motorvogne kunne styres fra en førerkabine, men da det ikke var nok, byggede man frem til 1958 femten styrevogne i samme design. Nu var det muligt at køre med 4 vogne og i alt 2×168 passagerer.

Alt blev bygget i moderne rundt design, specielt fronten som også var at se på VT08 og VT12. Der blev ikke monteret almindelige koblinger og puffere, men scharfenberg automatkoblinger kendt fra lyntogssættene. Dette medførte at man, modsat de samtidige skinnebusser af typen VT98, ikke kunne medbringe godsvogne.

På grund af deres form, fik de tilnavnet “cigarer” og da alle blev stationeret i Limburg, fik de tilnavnet “Limburger Zigarre”. Det blev dog aldrig mere end til de 8 togsæt, da man i stedet satsede på videreudviklingen ETA 150. Til trods for det lave stykantal var alle i drift frem til starten af 1980’erne, hvor den første blev udtaget af tjeneste efter et uheld i 1981, de resterende blev fritaget fra tjeneste frem til 1984 og så var det slut for cigarerne.

Vores model er lavet af Japanske KATO, der også har lavet vores velkørende ETA 150, samt SVT877 lyntoget. Den er lavet med meget fine strømførende koblinger der modsvarer forbilledets automatkoblinger ret godt.