2 takts dieselmotor

Nej, det kan ikke være rigtigt, 2 taktsmotorer, hvem husker ikke dem fra sin knallert, eller en gammel Wartburg der kom med sit dum-dum-dum-dum gennem landskabet. Sådanne motorer er der da ikke i et stolt lokomotiv som MY ?Jo, den er god nok, dog en smule mere raffineret end en en Wartburg, eller på en Puch Maxi.

Et snit gennem en motor fra en MY.

  1. Topdæksel.
  2. Brændstoftilførsel.
  3. Regulering.
  4. Cylindertopstykke.
  5. Brændstofventil.
  6. Vippearm for udstødningsventiler.
  7. Knastaksel for udstødningsventiler.
  8. Smørerør.
  9. Udstødningsventiler.
  10. Udstødningsrør.
  11. Udstødningsrør.
  12. Kølevand.
  13. Kølevand.
  14. Cylinderforing.
  15. Stempel.
  16. Porte til skylleluft.
  17. Skylleluftstilgang.
  18. Plejlstang.
  19. Krumtap.
  20. Smøreolierør til stempelafkøling
  21. Rør for indvendig oliekøling af stempler.
  22. Ventillationsrør.
  23. Lejesmøring for krumtapaksel.
  24. Oliepind for måling af oliestand.
  25. Krumtaphus.
  26. Oliesump.
  27. Oliepumpe.
  28. Indikatorboring.
  29. Inspektionsdæksel.

På ovenstående tegning vises motoren fra DSB’s MY-lokomotiv. På denne motortype lader man en separat luftpumpe, der trækkes fra maskinens krumtapaksel, pumpe den friske luft med et ret beskedent overtryk (ca. 1/2 atm.) ind i et fælles reservoir for alle cylindrene (17) . Når stemplet når ned i bundstillingen, afdækkes en række åbninger (skylleporte) i cylinderen (16) samtidig med, at udstødsventilerne (9) i topstykket er åbne, og luften strømmer derfor ind gennem skylleportene og fylder efterhånden cylinderen helt op med ren luft samtidig med, at den sidste rest af forbrænding skylles ud i udstødsrøret (10). Skylleperioden slutter, når stemplets overkant igen lukker for portene, og nu sker kompression og brændstofindsprøjtning på samme måde som ved 4-taktsmotoren.

Hen imod slutningen af arbejdsslaget, men før end skylleportene afdækkes, åbner udstødsventilerne, således at cylinderens overtryk blæses af, inden skylleperioden begynder, således at skylleluften kun behøver et lille overtryk for at gennemføre denne proces.

Selvom en 2-taktsmotor således får et arbejdsslag for hver krumtapomdrejning, bliver dens ydelse dog ikke dobbelt så stor som den, der kan opnås med en tilsvarende 4-taktsmotor.

For det første sluger blæseren en del af motorens arbejde, og desuden er det vanskeligt på en hurtiggående dieselmotor at gennemføre skylleprocessen tilstrækkeligt effektivt, og dette giver sig udslag i en ringe forbrænding og dermed et noget lavere effektudbytte af hver arbejdsperiode, ligesom brændstoføkonomien forringes noget.

Gevinsten i motorydelse begrænses derfor i reglen til ca. 30-50 pct., når man sammenligner de to motortypers vægt og pladskrav.

Brændstofindsprøjtningen.

Karakteristisk for dieselprincippet er den måde, hvorpå brændstoffet føres ind i cylinderen, når forbrændingen skal finde sted. Hensynet til brændstoføkonomien forlanger, at tændingen og den efterfølgende forbrænding skal finde sted så hurtigt som muligt, medens stemplet endnu befinder sig lige omkring topstillingen.

Det nytter imidlertid ikke at sprøjte al olien ind på én gang, idet forbrændingen derved antager karakter af en eksplosion, der resulterer i langt højere tryk i cylinderen end stempel, plejlstang og krumtap kan holde til. Brændstoftilførslen må derfor afpasses efter forbrændingen, så der holdes et passende højt tryk i cylinderen i hele denne periode, og denne doseringsproces varetages af brændstofpumpen.

Hver af dieselmotorens cylindre har sin separate brændstofpumpe, og tegningen viser et tværsnit i et sådant pumpeelement. Pumpestempel og cylinder sidder midt i pumpehuset, der Øverst danner et lille kammer, hvorigennem olien føres til pumpens sugehuller. Stemplets lodrette bevægelse styres fra en knastaksel i pumpens bund, og en kraftig fjeder sørger for at pumpestemplets tryksko, der for at formindske friktionen mod knastens sider er forsynet med en rulle, både ved op og nedadgående bevægelse følger knastens profil meget nøje, således at det bliver knastformen, der bestemmer, hvor meget og især hvor hurtigt brændstoffet sprøjtes ind i cylinderen under forbrændingsprocessen.